BALU_02 | Sofabord med opbevaring | 60cm
Afhentning er ikke tilgængelig lige nu
Beskrivelse
BALU_02 er et sofabord i børstet aluminium, der kombinerer minimalistisk design med høj funktionalitet. Som en del af vores BALU-serie forener sofabordet et let, industrielt udtryk med gennemtænkte løsninger til hverdagen.
Bordet har en rektangulær bordplade med bløde, organiske kanter, der giver et roligt og skulpturelt udtryk. De synlige samlinger og den børstede overflade fremhæver bordets industrielle design og tilfører et eksklusivt look. Aluminium er et let og holdbart materiale, som med tiden udvikler en smuk patina, der giver sofabordet et råt stål-look.
Sofabordet er udstyret med en praktisk hyldesektion under bordpladen, som giver ekstra plads til opbevaring. Her kan du nemt gemme fjernbetjeningen, opladere eller andre småting, der ellers skaber uro i stuen. Hylden fungerer også perfekt til magasiner eller bøger, du gerne vil have inden for rækkevidde.
Som en særlig detalje fortsætter hylden ned langs det ene ben og danner en vertikal sektion med plads til designbøger eller plader, du ønsker at vise frem. Denne løsning giver sofabordet en skulpturel karakter og gør det til mere end blot et møbel – det bliver en funktionel del af indretningen.
Med sin kompakte størrelse og vægt på kun 10 kg er BALU_02 let at flytte rundt på – uden at gå på kompromis med stabiliteten. Med målene 60 x 37 cm og en højde på 45 cm passer det perfekt som sofabord i små og mellemstore stuer eller lejligheder.
Detaljer
Vedligehold